Seniorrådets høring om fremtidens seniorpolitik i Høje-Taastrup kommune

 

Høringen blev afholdt onsdag den 9. marts 2011 med 125 deltagere i en fyldt byrådssal på rådhuset i Høje-Taastrup.

 

Referatet er udarbejdet af referent og redaktør af Senior Nyt, Lisbeth Fæster samt dirigent og koordinator for Seniorrådets høring, Frank Lundorff.

 

Link til de enkelte indlæg:

Borgmester Michael Ziegler

Landsformand, Kirsten Feld

Conny Trøjborg Krogh

Annette Johannesen

Frederik A. Hansen

Centerchef Karen Kofoed

Seniorrådsformand Søren D. Sørensen

Afslutning ved Borgmester Michael Ziegler

 

Uddrag af spørgsmål fra salen

Ideén og sigtet med høringen er blandt andet:

At få belyst hvilke muligheder Seniorrådet har for at påvirke tilblivelsen/udarbejdelsen af fremtidens seniorpolitik i Høje-Taastrup kommune.

Seniorrådets overordnede hovedpunkt er at kombinere nedenstående udsagn:

Få et aktivt seniorliv - også selvom du får brug for pleje omsorg, hjemmehjælp,  ældrebolig eller plejecenter

 

Referat og bearbejdning af oplæggene fra forsker, organisationsleder, borgmester, udvalgsformænd, politikere og borgernes spørgsmål efter hvert oplæg.

---ooo---

 

Frank Lundorff, formand for Plejecenter- og hjemmehjælpsudvalgene i Seniorrådet og koordinator for høringen bød velkommen til alle de tilmeldte 125 deltagere og gennemgik dagens program, hvor der er spørgetid efter hvert oplæg, som max varer ½ time.

Frank gav derefter ordet til den første oplægsholder:

Borgmester Michael Ziegler som indledte med

(sidetop)

Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune.

Hver især skal bidrage hertil, alle gode kræfter skal bidrage og hentyder til de foreninger, der allerede gør et godt stykke arbejde. Hvad skal der til for at trives? ”Gamle er unge, som er blevet ældre, d.v.s. man skal ikke puttes i een bestemt kasse.

Der er forventning om at være trygge – og forventninger om at have et sikkerhedsnet. Michael Ziegler udtrykte ønske om at HTK skal være kendt for at være den bedste kommune med

·         Det gode daglige liv

·         Fokus på netværk

·         Med energirigtige boliger også ved private initiativer,

·         Et godt nærmiljø med fritidsaktiviteter og rekreation. Der skal være fokus på netværk og civilsamfund

·          En velfærd, hvor man får mest ud af pengene,

·         Forebyggelse og sundhedsfremmende foranstaltninger – det gælder hele livet!

·         En god kollektiv trafik

·         Kort afstand til det åbne land med natur- og kulturoplevelser (Vestskoven og Hedeland)

Hovedlinjen i projekt fokusskifte er at fokusere på at støtte den enkelte i at kunne klare så meget som muligt selv – som en del af det gode liv.

Vi har en demografisk udfordring, men vi lever heldigvis længere, desværre får vi færre skatteindtægter fra erhvervslivet. ¼ af al personale går på pension, hvorfor vi er nødt til at se anderledes på helheden. Der skal bygges bro med civilsamfundet, vi skal være smarte og bruge den nye elektronik. Vi kan dog ikke erstatte kommunens medarbejdere, og kommunen skal være bedre end andre til at rekruttere nye ansatte.

Kommunen vil skabe de bedst mulige rammer. Bl.a. gennem:

·         Mere bevægelse i hverdagen – vi baner vejen med flere cykelstier og grønne områder.

·         Idræts- og sportsfaciliteter også for vores ældre medborgere.

·         Samarbejde med Veteransport om at henvise borgere fra træningsforløb og patientskoler.

·         Aktivt samarbejde med aftenskoler om nærgymnastik

·         Folkus på sund kost – det gavner helbredet hele livet

·         Løbende rygestop tilbud

·         Netværk og fællesskab i de almennyttige boligområder

·         Let adgang til natur og grønne områder

·         Fokus på at nedbringe antallet af ulykker – de fleste besøg på skadestuer på grund af ulykker og dødsfald som følge, sker blandt ældre over 75 år.   

 

Det sunde valg kræver noget af den enkelte. Michael Ziegler fremhæver samarbejdet med hospitalerne med henblik på et godt hjemsendelsesforløb. Der skal være opstartsmøde i april.

Deler viden på tværs af kommunegrænser. Konkret gør vi det i øjeblikket f.eks. i forhold til demensområdet.

En ny seniorpolitik. Formået er at skabe en strategisk, langsigtet, helhedsorienteret politik, som baserer sig på resultater, som er afprøvet og som vi allerede véd virker.

Der er planlagt et opstartsmøde i april, hvor man håber, at rigtig mange deltager og dermed er med til at påvirke kommunens arbejde på området de kommende år.

 

 

Landsformand, Kirsten Feld,

Danske Ældreråd/Danske Seniorråd  

 

(sidetop)

Frank Lundorff præsenterede næste oplægsholder, Kirsten Feld. Hun er i dag valgt som  Landsformand for Danske Ældreråd/Danske Seniorråd. Kirsten Feld var over 30 år medlem af byrådet i Roskilde og varetog i Kommunernes Landsforening formandsposten i socialudvalget i en længere årrække.

Kirsten Feld lagde ud med nogle hårde fakta:

I 2009 blev der i de danske kommuner anvendt 34 mia. kr. på ældreområdet, det svarer til 62.507 kr. pr. borger over 65 år.

Indenfor de næste 10 år, hvor der bliver flere over 65 år end der er 0-17årige bliver det af vital betydning, at der fortsat er en forståelse mellem generationerne af, at børn og unge sikres uddannelse og velfærd ligesom ældre sikres omsorg og pleje. Denne generationskontrakt må og skal bevares, hvis alle fortsat skal have et værdigt liv – såvel unge som gamle.

Skattestop - nulvækst – flere ældre – færre på arbejdsmarkedet de kommende år. Det er udfordringer som også ældrerådene må tage dybt seriøst – og arbejde med på at finde løsninger, der fortsat sikrer ældre kvaliet i pleje og omsorg. Samfundet skal respektere og værdsætte mig som det menneske jeg er – med de plusser og minusser, jeg har erhvervet gennem et langt liv.

UDFORDRINGER:

·         Der er 600.000 ikke-digitalserede borgere, og mange flere er ikke-øvede brugere. Behovet for særlig opmærksomhed om ÆLDRE OG DIGITALISERING er aktuelt de næste 15 år.

Det kan ikke ses, at kommunen har taget højde herfor.

Informationer er på nettet. Vejledninger og pjecer henviser til: ”yderligere oplysninger fås på nettet”.

Centralisering af borgerservice vedr. folkepension og boligstøtte. Hvad med KOMMUNEN SOM INDGANGEN TIL DET OFFENTLIGE!!! Bliver borgerservice til bare en skærm til selvbetjening?

De yngre er vokset op med digitalisering, men der er brug for overgangsløsninger, så ingen føler sig udenfor samfundet.

·        Usikkerhed om rammerne for hvilke ydelser indenfor såvel social- som sundhedsområdet, der fremover glider over til egenbetaling!!

·         Ulighed i sundhed? Spørgsmålet stilles snart ikke længere, men accepteres og tages som en given betingelse. Uligheden går ud over ældres behov for genoptræning, medicinsk behandling m.m. Hvem vælges fra?

DANSKE ÆLDRERÅD finder, det bliver dyrt for samfundet og skaber afhængighed af offentlig hjælp. DÆ satte fokus på Fredericia-modellen ”længst muligt i eget liv” – ”Grib hånden” – ”Hjælp til selvhjælp” som er en sammenkobling af træning og pleje, og dermed sætter borgeren i stand til at klare flere opgaver selv. HTK kalder det FOKUSSKIFTE. Støtte til at klare den øjeblikkelige situation og herefter et forløb med afsæt i respekt og forståelse, der kan gøre borgeren selvhjulpen påny. (- og mulighed for at komme tilbage – hvis det ikke gik godt nok (LF))

Anden afdækning af boligbehovet vedr. plejeboliger :

·         En fleksibel plejebolig, med mulighed for at ændre den efter den ældres behov – uden at skulle gennem yderligere flytning!

·         Bedre plads til den enkelte medarbejders ansvar. Personalet skal være fagligt uddannet og fagligheden bør sætte medarbejderen i stand til at træffe de rigtige pleje- og omsorgsmæssige beslutninger.

·         Udnyttelse af velfærdsteknologien så den sikrer værdige løsninger for borgeren, gode arbejdsopgaver for personalet og en rimelig økonomi for kommunen.

·         Udvikling af  plejeboliger fra kontrol og tal til formidling af og iværksættelse af de bedst kendte løsninger for pleje og omsorg – hvor beboeren er i centrum

·         (Hoteller! (LF))

Hvor ser DANSKE ÆLDRERÅD ressourcerne komme fra?

          I større omfang fra ældres egne ressourcer gennem

·         ØKONOMI: det vil sige mere brugerbetaling for dem, der har råd. Men det kræver nøje overvejelser om, hvilke ydelser det i så fald skal være. Der er en stor gruppe af ældre borgere med større velstand end tidligere. Der er dog stadig ca. ¼ - der kun har folkepension og lidt ATP. Mon vi skal være mere skarpe på, om der er tale om sygdomsydelser eller sundhedsydelser?

·         Ældregruppens friske ældre har overskud til at arbejde frivilligt i ældresektoren. De har et andet selvbillede og vil kræve, at omgivelserne vil respektere det.

Et billede af selvstændighed frem for passivitet, et billede af bedre kost – og bedre viden om kostens betydning.

Mere aktivitet i sociale sammenhænge, der forebygger sygdom og ensomhed.

·         De varme hænder – frivillige i ældreplejen – aktivt medborgerskab?

Frivilligt arbejde er betydningsfuld for samfundet og for de borgere, der udfører frivilligt arbejde samt for de borgere, hvis dagligdag bliver tryggere og mere indholdsrigt. Der skal være respekt omkring det frivillige arbejde og de gensidige personlige relationer, der ofte skabes. Der skal være respekt for de professionelle og deres faglige kompetence. Respekt for den forskellige rolle- og arbejdsfordeling mellem ansatte og frivillige.

Det er vigtigt, at det frivillige arbejde udspringer af behov og gror fra græsrødderne. DÆ ser ikke problemer i den såkaldte ”kommunale” frivillighed, hvor frivillige ikke er knyttet til en organisation, men et plejecenter eller andet.

Ressourcer kan også komme gennem . . .

·         Velfærdsteknologi, der bygger på princippet om hjælp til selvhjælp, på tryghed og værdighed og på iværksættelse, der ikke kommer til at minde om overgreb og fremmedgørelse af borgeren

·         Mindre kontrol og mere kontakt og samvær

·         En måde at organisere både sociale og sundhedsopgaver på, hvor vi sikrer, at ingen bruger glemmes eller tabes i et forløb

 

 

Hvilke krav stiller det til fremtidens pleje- og ældrepolitik?

·         Grænser og barrierer mellem sociale, sundheds og kulturelle tilbud blødes op eller rives ned

·         Værdighed og selvbestemmelse må være nøglebegreber

·         Understøttelse af sociale netværk og sociale aktiviteter. – Det er dårlig investering at nedlægge aktivitetscentrene – tværtimod skal de og deres tilbud udbygges!!

·         Advarsel mod forringelse af kollektiv trafik, den vil for mange være forudsætningen for at deltage i et aktivt ældreliv. Forringelser kan medvirke til isolation og ensomhed

·         Der skal tænkes bredt i forebyggelse – fysisk og psykisk – i bevarelse af funktion og netværk

En kommunal opgave, der bør varetages med opmærksomhed, professionalisme og forudseenhed

Ældrerådenes/Seniorrådenes fremtidige proces!

Ældrerådenes styrke er, at medlemmerne er folkevalgte. Vi er valgt som enkeltpersoner. Vi er dermed uafhængige af partier og grupper. Medlemmerne er selv ældre, og vi kender vilkårene dels fra egen erfaring og dels fra vores omgangskreds. Medlemmerne er ikke politikere og ikke beslutningstagere.

Ældrerådet er derimod en uafhængig kommunal forvaltningsenhed, som rådgiver beslutningstagerne om de løsninger, som af det enkelte ældreråd anses for at være de bedste. Ældrerådet er bindeled mellem borgerne og politikerne.

Der er ingen modsætning mellem ældreråd og pensionistorganisationerne, de har deres styrke ved at være talerør for sine medlemmer og at være uafhængige i forhold til myndighederne. Det giver dem gode muligheder for at tale enkeltmedlemmers sag og gøre opmærksom på utilfredsstillende forhold via pressen.

DANSKE ÆLDRERÅDs rolle er at være det koordinerende talerør for samtlige kommunale ældreråd i forhold til landspolitiske spørgsmål. Men også for at samle og bringe den nyeste viden videre til det enkelte ældreråd. Det ligger også i at have en medlemskreds på 100% af det mulige, nemlige alle ældreråd (seniorråd).

Med kommunernes stadigt mere centrale rolle i såvel forebyggende som rehabiliterende områder, vil der blive behov for at træffe ubehagelige prioritering om, hvem der får adgang til ydelserne.

Her vil ældrerådene (seniorrådene) skulle bruge sin ekspertviden om ældres vilkår til at rådgive politikerne, så resultatet ikke bliver, at grupper, der råber højest, får, mens grupper, der har stort behov, bliver oversete.

Kirsten Feld minder om, at vi fødes forskellige, men vi dør endnu mere forskellige, fordi et langt liv har påvirket os. Accepten af forskelligheden og vores ret til eget liv – også når vi får brug for hjælp – kan ses som starten på en fremtidsvision for Danmark, hvor vi bliver et førende land i udviklingen af det gode ældreliv.

Det handler om et samfund, hvor der er gensidig respekt mellem den enkelte borger og samfundet. Vi er nemlig afhængige af hinanden og ansvarlige for hinanden.

 

 

Conny Trøjborg Krogh – formand for Ældreudvalget i Høje-Taastrup Kommune

(sidetop)

Conny Trøjborg Krogh

blev som en af nøglepersonerne i processen om den fremtidige seniorpolitik præsenteret af dirigenten Frank Lundorff.

 I løbet af foråret starter ældreudvalget sin proces om at få udarbejdet en ny seniorpolitik og Conny lagde ud med et nyt udsagn, som skulle være i centrum:

Hvordan sikrer vi ”Livskraft – hele livet”

Gennemgik budgettet for 2011 – som beløber sig til 305 millioner kroner.

Kommunen har fokus på træning og hjælpemidler. Tekniske hjælpemidler er stigende. Kommunen har 351 ældreboliger. I 2010 var der 1.347 hjemmeboende modtagere af hjemmepleje.I 2010 var der 1.813 borgere, der deltager i genoptræning og vedlige-holdende træning.

I dag kommer mange hjem fra hospitalet før de er helbredt – altså er fokus flyttet over på kommunen, og derved giver kommunen større udgifter. CTK giver udtryk for, at ældreboliger bør lægges centralt.

Og talte om det, MZ havde nævnt, nemlig fastholdelse af personale som en vigtig del af helheden.

Kommunen har samarbejde med private om:

·         Praktisk bistand

·         Personlig pleje

·         Træning

·         Tilkøbsydelser

·         Boliger

Nogle ældre vælger privat hjemmehjælp, fordi der kan købes tilkøbsydelser. Dvs. Social- opgaver og andre samfundsopgaver.

Kommunen ønsker at styrke samarbejdet med frivllige – især om kulturelle og netværksskabende aktiviteter.

Velfærdsteknologi

Muligheder:

·         Robotstøvsugere, elektroniske låseenheder (nøgleordning, GPS, omverdenskontrol (tænd/sluk, åbne/lukke, hæve/sænke temperatur)

·         Bademaskiner/toiletter

·         Andre kommuners erfaringer med teknologi

·         Nye teknologiske hjælpemidler, telemedicin, kommunikationsmidler.

 

Udfordringer:

·         Forandringsparathed hos bruger, pårørende, personale

·         Investeringer.  

 

Den overordnede udfordring:

·         En dobbelt demografisk udfordring:

Ø Antallet af ældre øges

Ø Antallet af yngre, potentielle medarbejdere reduceres

·         Flere ældre med anden etnisk baggrund

·         Flere behandlings-, pleje- og rehabiliteringsopgaver flytter fra hospitalerne ud i kommunerne

·         Fortsat behov for at få mest muligt ud af pengene  

 

Det betyder, at der skal være  

 

·         Tilstrækkeligt med attraktive boliger til ældre

·         Sundheds-, pleje- og træningstilbud til rådighed

·         Kvalificeret personale til pleje og praktisk bistand

·         God byplanlægning – så ældre oplever, at de kan bruge boliger, veje, transport, forreninger samt fritids- og kulturliv

·         Parathed til ældres generelle forventninger til kommunen

 

Dermed er der igen opmærksomhed på fokusstifte mod livskraft – hele livet.

med fokus på:

·         Hvad borgeren selv kan og skal klare

·         Forebyggelse af sygdomme

·         Træning – genoptræning og vedligeholdende træning

·         Hjælpemidler

Samt

·         Uddannelse af personalet i livskraft – hele livet

·         Uddannelse i pleje og praktisk bistand til ældre af anden etnicitet end dansk

·         Uddannelse i teknologiske hjælpemidler

·         Viden om at give ansvar til borger/familie

·         Samarbejde mellem læge, hospital og hjemmepleje

·         Fastholdelse og rekruttering

Og et godt samarbejde mellem kommune og private om:

·         Praktisk bistand

·         Personlig pleje

·         Træning

·         Tilkøbsydelser

·         Boliger

Hertil kommer:

Ø      Styrkelse af samarbejdet med frivillige

Ø      Om kulturelle og netværksskabende aktiviteter  

 

 

Annette Johannesen, Forsknings- og udviklingskonsulent. Forsker fra Gerontologisk Institut og forfatter til bogen:

Når jeg bliver gammel.”

(sidetop)

Med understregning af Annette Johannesens brede og dybe erfaring som såvel ergoterapeut som universitetsuddannet master i  MPS og ikke mindst konsulent i mange kommuner bød Frank Lundorff hende velkommen.

 

 

Annette Johannesen fortalte, at hun som konsulent var koblet på HTK’s fokusskifte og med til at holde det ved lige.

Hun anbefalede, at man bruger en socialgerontologisk metode:  

 

Ø      Hvordan lever de ældre

-          Vi fødes som kopier – dør som originaler  

 

De ældre er en meget forskellig grupper. Hun har besøgt 243 85-årige.

Det er ikke sådan, at jo mere faldefærdig man er, jo mere senil er man.

Annette Johannesen spurgte meget ind til f.eks. ”hvordan er det at blive flyttet i lift” Hvis man selv kunne styre liften, var det bedre. Man er mere selvstændig, og vil have en følelse af, at man styrer sit liv selv.

Hun talte med mennesker, der havde demens – hvordan støtter man bedst til et aktivt liv, især i begyndelsesfacen, hvor sygdommen ikke er så fremtrædende, og hvor man stadig kan udføre daglige ting.

 

 

På Hørgaarden på Amager talte hun med beboerne og spurgte til

Ø      Hvordan er det at flytte ind i et plejecenter

Og talte om vellykket aldring samt et personorienteret hjem.

 

 

Hvad taler de ældre om? Tre ting var fremherskende:

 

 

Ø      At have venner

Ø      At have et godt helbred

Ø      At være i gang og komme ud

 

 

Det er vigtigt, at blive ved med at være aktiv og bevare dagsrytmen. At komme ud og handle – måske sammen med andre eller en enkeltperson.

Hun spørger til, hvordan man SELV oplever sig.

Det er meningsfuldt at hjælpe andre, en ægtefælle passer selv sin kone og lærte sig at lave mad.

Sociale kontakter er vigtigere en fysisk aktivitet. Angsten for sygdom lurer.

Blandt 243 85-årige mænd og kvinder er arbejde i hus og have de hyppigst nævnte meningsfulde aktiviteter. At få flere venner øger tilfredshed i dagligdagen markant.

Svækkelse opleves forskelligt, Evnen til håndtering af problemer afspejler tidligere livsstil.

Typiske udsagn blandt de tilfredse 85-årige:

ü      Tidligere syede jeg meget, nu hører jeg mere og mere musik

ü      Jeg kan lide at sidde ned til arbejdet nu

ü      Jeg kan ikke klare havearbejdet længere, til gengæld går jeg tur hver dag

Typiske udsagn bland ikke-tilfredse 85-årige:

ü      Jeg laver så vidt muligt ikke noget, det går jævnt ned ad bakke

ü      Det var så dejligt, da jeg kunne tage op i centret og kigge

ü      Jeg laver ingenting nu, ville gerne foretage mig noget

ü      Jeg kan ikke holde huset mere, kan ikke lave mad, kan ikke bage

 

 

Annette Johannesen sluttede med fokusskifte

·         Hverdagsrehabilitering er den nye trend i landets kommuner

·         I høje-Taastrup har man været i gang længe og har allerede gjort mange erfaringer.

 

·         Espensvænge tilbyder træning og en fokusskifte-terapeut assisterer med træning i plejen

·         Der arbejdes på fleksibilitet i hjemmehjælp – og blandt andet jævnlige re-visiteringer

·         Der uddannes ambassadører i plejen, som skal sikre en person-orienteret hjælp og vellykket aldring

Sundhedstjek:

*       Får jeg min daglige motion?

*       Hvad betyder hverdagens gøremål for min trivsell?

*       Hvad kan opsluge mig – få mig til at glemme tid og sted?

*       Hvad var det, der gjorde, at jeg sidst smilede, grinede, morede mig?

*       Hvordan er mit sociale netværk?

 

 Frederik A. Hansen -   formand for Sundheds- og Socialudvalget i Høje-Taastrup Kommune

 

(sidetop)

Udvalgsformanden for sundheds- og socialudvalget fik forlods en tak for at varetage den tværgående vinkel på den fremtidige seniorpolitik. Regionen og sygehusvæsnet udgør en vigtig del af processen sagde dirigenten, Frank Lundorff og gav ordet til Frederik A. Hansen:

 

Han indledte med: kommuner og regioner: Hvem gør hvad?

Muligheder og Visioner:

Tager udgangspunkt i forebyggelse – d.v.s. motivere til sundhed.

 

Talte om KRAM indsatsen = Kost, Rygning, Alkohol og Motion

 

 

v     Det er din og min opgave at leve sundt.

v     Sundhedsfremme – et mål for foreninger

v     Aftale med praktiserende læger er en udfordring p.g.a. honorar

 

 

Det er kommunens mål at vinde næste års sundhedspris.

 

Man skal bruge  hinandens ressourcer – og have en dialog om forventninger til ydelser.

 

Frederik A. Hansen talte også om at være årets netværkskommune. Der er allerede en god dialog mellem foreninger og kommunalbestyrelsen.

FAH ønsker at inddrage civilsamfundet – bruge de lokale ildsjæle som kan støtte sociale netværk.

 

Men ingen har sagt, at det vil være let.

 

Karen Kofoed, centerchef for ældreområdet i

Høje-Taastrup Kommune

 

(sidetop)

Høringens koordinator og dirigent, Frank Lundorff  bød velkommen til den nyudnævnte, centerchef for ældreområdet, Karen Kofoed, som er uddannet sygeplejerske og efterfølgende universitetsuddannet master i MPS.

 

Karen Kofoed indledte med at tale om hvad der kan lægges ind i en seniorpolitik.

 

Først og fremmest skal der være en ensartet opbygning:

·         12-årig vision

·         4-årig udviklingsmål

·         2-4årige indsatser

 

Flere vil være ressourcestærke brugere af kommunens tilbud.

Forholdsvis færre vil have brug for hjælp

 

Tendenser i tiden:

·         Bedre og flere behandlingsmuligheder betyder, at vi lever længere og bedre med kroniske sygdomme

·         Vi ønsker at klare flere ting selv – i længere tid

·         Ændret opgaveløsning mellem sektorerne i den offentlige sektor

·         Økonomien gør det nødvendigt at se på, hvad vi skal have på ”velfærdspaletten”

·         Øget samarbejde/inddragelse af familie/netværk samt frivillige

·         Nye teknologiske muligheder – velfærdsteknologi!

 

Er vi midt i en social forarmethed? Har vi for travlt?

Hvad er en tydelig offentlig støtte?

Hvad er en social støtte?

 

Særlige fokusområder i mødet med borgerne

·         Inddragelse af borgere og medarbejdere i udviklingen

·         Der skal tænkes i:

Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.

-          De unge læger har større fokus på samarbejde mellem hospital/læge/kommune/borger

Talte om de teknologiske muligheder

Velfærdsteknologi er nye måder at løse opgaverne på.

Telemedicin – at tale med sin læge eller hospital via nettet eller et specielt system.

Det bliver spændende at se 5 år frem, men lægerne skal hives med!!

 

Særlige administrative fokusområder

Målrettet dokumentation,

·         Nødvendige oplysninger opfanges og videregives mellem relevante fagpersoner

·         Bidrager til forskning på det kommunale område

Fleksibel arbejdstilrettelæggelse så arbejdsformer og organisering bedst understøtter hensigten med indsatsen.

Sikre dygtige ledere og medarbejdere på området.

 

Vi er godt på vej

Ø      der er Kick Off møde den 11. april 2011

Ø      der er forslag til ny Seniorpolitik til behandling i Byrådet i januar 2012.

 

Søren D. Sørensen –

formand for Seniorrådet i Høje-Taastrup Kommune

 

(sidetop)

Med glæde kunne dirigenten byde velkommen til den sidste oplægsholder, nemlig formanden for det lokale seniorråd, Søren D. Sørensen.

 

Han startede oplægget med at fortælle om regler og bestemmelserne omkring samarbejdet mellem Byråd/udvalg og Seniorrådet.

Derefter om hierarkiet omkring Regionsældrerådet og Danske Ældreråd:

 

Seniorrådet er repræsentet i Regionsældrerådet ved formand og næstformand. Dette råd er et ældrepolitisk samarbejdsforum for regionens lokale ældreråd indenfor områder, der i henhold til lovgivningen skal varetages af Region Hovedstaden.

Regionsældrerådet interesserer sig primært for behandlingen på regionens sygehuse – særlig de somatiske patienter, da der er en tendens til at skubbe disse til side til fordel for de kirurgiske patienter.

Seniorrådet er også repræsenteret i Vestegnskommunernes samarbejde mellem senior/ældrerådene.

Sidst men ikke mindst er Seniorrådet repræsenteret i Danske Ældreråd – hvor vi har 5 stemmer på repræsentantskabsmødet. Danske Ældreråd skal repræsentere samtlige ældre i forhold til den lovgivning der sker på Christiansborg – således er det vigtigt for Danske Ældreråd at følge med i den strøm af cirkulærer og bekendtgørelser, der er et resultat af lovgivningen.

Derefter gennemgik Søren arbejdsproceduren mellem forvaltningen, byrådet og udvalgene, som foregår efter et nogenlunde fastlagt mønster.

 

Seniorrådet har fået et møde i stand – på 30 minutter (!) – med Ældreudvalget den 10. maj. Endvidere har Ældreudvalget inviteret til dialogmøde den 27. april om budgettet for 2012.

Seniorrådet er repræsenteret i følgegruppen omkring etableringen af et plejecenter i Rønnevangsskolen. Og spurgte iøvrigt ”kan en plejebolig også være en del af et ”demonstrationscenter”?

Ligeledes er Seniorrådet repræsenteret i en møderække omkring ny teknologi i ældreplejen.

En gang i kvartalet mødes Seniorrådets forretningsudvalg med borgmesteren og udvalgsformanden.

Søren D. Sørensen sluttede med at takke forvaltning, borgmester, udvalgsformænd og byrådet for det daglige samarbejde.

 

Borgmester Michael Ziegler sluttede af med en opsummering af de mange emner

 

(sidetop)

Som aftalt med koordinatoren, Frank Lundorff, var det en meget glad borgmesters tur til at runde konferencen af med fokus på enkelte områder og udsagn, som var bragt frem under høringen om fremtidens seniorpolitik

 

Michael Ziegler fremhævede de mange positive udfordringer der er om de frivilliges arbejde, om fokusskifte eller livskraft og sundhedstrekanten.

 

Rettede en særlig tak til formanden for Danske Ældreråd/Seniorråd, Kirsten Feld, og nævnte, at han havde bidt mærke i spørgsmålet om generationskontrasten samt problematikken med digitalisering, og nævnte i den forbindelse:

 

Hvad koster mest:

     

o       en borger, der ringer

o       en borger, der skriver

o       en borger, der klarer sig selv via den digitale løsning.

 

Det skal gøres rigtigt, og nævnte herefter, at der måske også er et retssikkerhedsproblem.

Takkede Seniorrådets koordinator, Frank Lundorff for en vellykket høring og bemærkede at Seniorrådets formand, Søren D. Sørensen ikke er sandet til!

 

Seniorrådets koordinator og dirigent, Frank Lundorff, takkede for alle de mange spørgsmål fra deltagerne og rettede en direkte tak til alle oplægsholderne, som alle havde deltaget med oplæg con amore dvs frivilligt uden honorering.

 

Det blev til slut fremhævet at resultatet af høringen kan ses på internettet inden 4 uger altså senest den 9. april 2011 under punktet www.seniorrådet.htk  Alle deltagere, der er tilmeldt via mail vil få sendt en fil med referatet af høringen.

 

Kom godt hjem og vi ses en anden gang til et arrangement i Seniorråds regi.

 

3.4.2011

(sidetop)

 

Uddrag af spørgsmål fra salen.

 En borger ønsker flere frivillige - ros igen til Ældre Sagen.

Ryster i bukserne for yderligere nedskæringer.

 

Der blev spurgt ind til fremtidens teknologi.

 

En borger spurgte ind til kvalitetsstandarden i rengøringen: hver 14. dag køkken og bad, een gang om måneden stue og soveværelse - minus støvaftørring!

Er det sundt at være i et værelse, der ikke er gjort rent i en måned??

 

Hvad blev der af cykelstiringen?

 

Hvorfor bruge penge til en bro over Selsmosesøen?

 

Michael Ziegler’s svar: Vi har været nødt til at skære ned på grund af manglende skatteindtægter, især selskabsskat.

 

Cykelstiringen: en langsigtet plan om motion.

 

Broen: der er ingen sammenhænge - det er et anlægsprojekt, ikke en investering.

Og vil iøvrigt gerne se Danmark som et førende land, der tager hånd om de ældre.

 

Ældremobiliseringen talte om civilsamfundsstrategi - i øjeblikket er der 35% frivillige - ønsket er at komme op på 50%, og påpeger, at Socialministeriet siger at frivilligt arbejder skal tages ikke blot fra organisationer men også selvstændige personer.

 

En borger til Conny Trøjborg Krogh:hvad med samarbejdet læge/hospital/borger?

 

CTK: Der er specifikt arbejde med Glostrup Hospital, læger er ikke involveret.

 

Andre spørgsmål fra salen: God idé med frivillige - har selv prøvet genoptræning, måske kan frivillige bruges som indsparkere?.

Træning er svært, hvis man ikke har penge, nogle bliver visiteret til selvtræning på Espens Vænge.

Billige muligheder!!

Medicinen er dyr!

 

CTK: Lægen skal ordinere den billigste medicin – en beslutning fra Folketinget.

 

Hvem bestemmer over træningen på Espens Vænge.

KF: Der visiteres til det!

 

Spørgsmål vedrørende det nye plejecenter på Rønnevangsskolen: Der er ingen busforbindelse dertil.

 

MZ: jo, der er bus dertil. (NEJ – red.)

 

Borger: Der mangler oplysninger med hensyn til hvordan den videre træning administreres.

 

(sidetop)