Vil du være med til at gøre Høje-Taastrup Kommune demensvenlig?

Høje-Taastrup Kommune og Alzheimerforeningen har indgået et samarbejde om at gøre Høje-Taastrup Kommune mere demensvenlig.

I den forbindelse søger vi frivillige, som vil være demensven-instruktører. Som demensven-instruktør holder du informationsmøder for mennesker, der gerne vil vide noget om demens, og på den måde er du med til at udbrede viden og nedbryde tabuer om demens.

Du bliver klædt på til at varetage rollen som demensven-instruktør ved at deltage i et 1-dags instruktørkursus, som afholdes i Høje-Taastrup Kommune d. 22. maj kl. 9:30-15:30.

På kurset får du viden om demens og gode råd til, hvordan du kan formidle viden om demens til andre. Du behøver ikke at have noget kendskab til demens i forvejen – det vigtigste er, at du brænder for at sætte fokus på demens, og at du kan lide at formidle viden til andre.

Hvis du vil vide mere om at være demensven-instruktør, er du velkommen til at kontakte projektleder Dorthe Sommer på telefonnr. 4359 1766 eller pr. mail: dorthele@htk.dk. Du kan evt. også læse på kommunens hjemmeside

Du tilmelder dig instruktørkurset d. 22. maj på hjemmesiden www.demensven.dk under ”Jeg vil gøre mere”/ ”Bliv instruktør”.